Udkast til ændringer af udbudsreglerne – strammere krav for tilbudsgivere?

Erhvervsministeriet har netop sendt udkast til ændringer af udbudsloven, klagenævnsloven og tilbudsloven i høring. Med udkastet følger et oplæg til lovgivningsproces der medfører vedtagelse af lovændringerne i foråret, og ikrafttræden pr. 1. juli 2022.

Om ændring af udbudsloven m.v.

Høringen er igangsat den 3. februar, og Erhvervsministeriet har fastsat en høringsfrist til 4. marts 2022. Det forudsættes herefter, at vedtagelsesprocessen kan foregå forholdsvist hurtigt, jf. lovforslagets ikrafttrædelsesdato 1. juli 2022.

Der er tale om forskellige typer af ændringer, men ændringerne er begrænsede i omfang, og ændrer ikke grundlæggende ved det kendte regelregime.

Høringsprocessen gennemføres som opfølgning på anbefalingerne under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens evalueringsproces i 2019 – 2020.

I udkastet påpeges bl.a. ”situationer, hvor det er blevet tydeligt, at samfundskontrakten er udfordret. Det gælder fx i udbud, hvor der er deltagere, som er dømt for bestikkelse af offentligt ansatte eller har valgt at operere fra skattelylande. Det skal loven give bedre mulighed for at dæmme op for.” Desuden henvises til, at den offentlige efterspørgsel i højere grad skal ”være med til at sikre, at Danmark også i fremtiden har adgang til højtkvalificeret arbejdskraft. Regeringen ønsker således, at udbudsloven i højere grad understøtter de samfundshensyn, som er centrale for udviklingen af velfærdssamfundet.”

I udkastet nævnes herudover behovet for at forbedre reglerne bl.a. med hensyn til at sikre øget fleksibilitet, mere klare regler og lavere transaktionsomkostninger.

Udkastet anfører følgende emner som hovedpunkter for lovændringerne:

1. styrkelse af mulighederne for at udelukke virksomheder, der ikke overholder reglerne,
2. krav om anvendelse af personer under oplæring,
3. lavere transaktionsomkostninger ved offentlige udbud ved oprettelse af en enhed for pålidelighedsvurderinger, og
4. mere fleksibilitet for ordregiver i forbindelse med gennemførelsen af udbud.

Ved gennemlæsning af ændringerne ses det, at de fleste af ændringerne har karakter af praktiske ændringer, policy ændringer, eller præciserende ændringer.

I forhold til den første kategori kan eksempelvis nævnes nye regler i § 138 vedrørende processen for self cleaning, hvor Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen efter udkastet skal afgive vejledende udtalelse, inden ordregiver tager stilling til en potentiel self cleaning. Til policy ændringerne hører bl.a. en ny bestemmelse i § 134 a, der kræver udelukkelse af virksomheder, der er etableret i et land, der er optaget på den gældende EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner og – samtidig – ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler. Tilsvarende foreslås en bestemmelse (§ 176, stk. 2), hvorefter der stilles krav om anvendelse af personer under oplæring i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder. Endelig kan en del af ændringerne siges at være præciserende tilpasninger, dvs. hvor ændringen i virkeligheden blot synes at præcisere forhold, der allerede er gældende. Eksempler herpå er den foreslåede ændring af reglerne om kvantitativ udvælgelse og reglen om dobbelt omsætning (§ 145) og i et vist omfang ændringerne i reglerne om anvendelsen af udbud med forhandling med forudgående udbud (§ 61) og konkurrencepræget dialog (§ 67).

Ændringer af udbudsloven

Udkastet indeholder 34 potentielle ændringer af udbudsloven, hvoraf hovedparten udgøres af mindre justeringer. Hovedpunkterne er:

• begrænsning af anvendelsen af aktindsigt (offentlighedsloven) (udbudslovens § 5a)
• præciseringer i forhold til blandede kontrakter (udbudslovens §§ 25 og 26)
• anvendelsen af udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog (udbudslovens §§ 61 og 67)
• bedre muligheder for udelukkelse af økonomiske aktører, herunder self cleaning (udbudslovens §§ 134 a – 138)
• præciseringer i forhold til kvantitativ udvælgelse (udbudslovens § 145)
• krav om anvendelse af personer under oplæring (udbudslovens § 176 – se også tilbudslovens § 7)
• nye regler for muligheden for at bringe en kontrakt til ophør (udbudslovens § 185)

De fleste af de ændringer af udbudsloven, der indeholdes i udkastet, må siges at have karakter af mindre ændringer.

Blandede kontrakter

Der er flere ændringer på vej af reglerne om blandede kontrakter, herunder særligt med henblik på præciseringer af, hvilke dele af udbudsloven, der finder anvendelse på sådanne kontrakter. De grundlæggende mekanismer, der er indført med udbudsloven i 2016 i forhold til kategoriseringen af blandede kontrakter, bibeholdes, men der indføres præciseringer af sondringen imellem tjenesteydelser efter afsnit II eller afsnit III (light regimet) med henblik på anvendelsen af § 25. For udbudslovens § 26 (blandede kontrakter, hvor den ene del vedrører udbudsloven, og den anden del vedrører andre regler), foretages der også præciserende afgrænsninger. Desuden indsættes et stk. 5, der relaterer sig til blandede kontrakter med ydelser med en forventet værdi under tærskelværdierne – både udbudslovens afsnit IV, V og tilbudsloven. Denne nye bestemmelse vil som udgangspunkt sikre, at der ved blandede kontrakter sker anvendelse af de regler, der giver det bedste niveau af konkurrenceudsættelse.

Anvendelse af forhandlingsudbud med forudgående offentliggørelse

I forhold til anvendelsen af udbud med forhandling med forudgående offentliggørelse, henholdsvis konkurrencepræget dialog, er der i § 61 og § 67 en række situationer, hvor ordregiver kan vælge anvendelse af disse procedurer. En af disse situationer er, hvor kontrakten på grund af særlige omstændigheder med hensyn til dens art, kompleksitet eller de retlige og finansielle forhold eller risici i forbindelse hermed, kræver forhandlinger i forbindelse med indgåelsen. Med udkastet vil der til denne bestemmelse tilføjes til disse særlige forhold: ”, herunder et behov for tilpasning af tilbuddene til kontraktens særlige omstændigheder.” Dette udbygger den nuværende formulering, men synes dog ikke at udvide anvendelsesmuligheden for bestemmelsen markant.

Udelukkelse og self cleaning

Ændringerne i forhold til udelukkelsesgrundene medfører for det første en indsættelse af en § 134 a, hvorefter en ordregiver skal udelukke en økonomisk aktør fra deltagelse i en udbudsprocedure, hvis ansøgeren eller tilbudsgiveren er etableret i et land, der er optaget på EU-listen over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, og – samtidig – ikke har tiltrådt WTO’s Government Procurement Agreement eller øvrige handelsaftaler, der forpligter Danmark til at åbne markedet for offentlige kontrakter for tilbudsgivere etableret i det pågældende land. Ændringen er markant, men vil nok få en mindre betydning, da den relaterer sig til ansøgere/tilbudsgivere, der er fra ikke-EU lande. Det er muligt, at bestemmelsen kan få en vis betydning, hvis udelukkelsesgrunden under et udbud gøres gældende for underleverandører eller i kædeansvar.

Af mere praktisk relevans i forhold til udelukkelse er, at en frivillig udelukkelsesgrund med eventuel vedtagelse af ændringsloven flyttes til at blive obligatorisk. Den nuværende § 137, stk. 1, nr. 3, medfører, at en ordregiver kan – men ikke skal – afvise en ansøger/tilbudsgiver, hvis denne i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgerens/tilbudsgiverens integritet. Bestemmelsen bliver efter planen gjort obligatorisk som § 136, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår ikke af udkastets bemærkninger til denne bestemmelse, hvorfor lige præcis denne bestemmelse af – blandt reglerne i udbudslovens § 137 – skal gøres obligatorisk. Det påpeges blot, at dette bliver konsekvensen af den foreslåede ændring. De tre andre situationer, der allerede på nuværende tidspunkt er gjort obligatoriske, selv om de i udbudsdirektivet blot er frivillige (ved interessekonflikter, ved rådgiverinhabilitet og hvor den økonomiske aktør har afgivet urigtige oplysninger), er alle oplagte derved, at ordregiver dårligt vil kunne fortsætte udbuddet med tilbudsgivere, der har overtrådt de nævnte forhold, uden at dette vil medføre en overtrædelse af ligebehandlingsprincippet. Derfor vil det være nødvendigt at udelukke disse for at kunne fortsætte udbuddet uden at overtræde principperne. I forhold til den foreslåede bestemmelse synes dette derimod ikke at være tilfældet. Det er derfor lidt uklart, hvorfor netop denne del af § 137 gøres obligatorisk.

Lovbemærkningerne om afgrænsningen af bestemmelsen i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 3, svarer til lovbemærkningerne i lovforslag 19 til udbudsloven af 7. oktober 2015. Det er efter lovbemærkningerne ikke ganske klart, hvornår ansøgeren eller tilbudsgiveren i forbindelse med udøvelsen af sit erhverv har begået alvorlige forsømmelser, der sår tvivl om ansøgerens eller tilbudsgiverens integritet. Bestemmelsen er subjektiv i sine momenter, jf. ”sår tvivl” og ”integritet”, og det må antages at være forbundet med væsentlig usikkerhed at objektivisere den subjektive bedømmelse af den enkelte økonomiske aktørs vidt forskellige forhold. Denne usikkerhed – som ordregiverne hidtil har kunnet skærme sig imod ved ikke at gøre udelukkelsesgrunden gældende i udbudsbekendtgørelsen – ”flyttes” nu over blandt de obligatoriske udelukkelsesgrunde. Derudover overflyttes også afgrænsningsrisikoen imellem udelukkelsesgrunden i nr. 3 (faglig hæderlighed) og nr. 5 (tidligere væsentlig misligholdelse), fordi der vil være et væsentligt overlap imellem grove hævebegrundende forhold og den pågældende økonomiske aktørs integritet. Henvisningen til statuerende retsafgørelser i begge udelukkelsesgrunde medvirker også til usikkerheden.

I forlængelse af ændringerne af udelukkelse er det naturligt at omtale ændringerne af self cleaning reglerne, som med rette kan siges at udgøre de største ændringer i udkastet.

For det første lægges der op til den simple ændring, at udbudsloven forlænger den tid, hvor økonomiske aktører, kan være udelukket fra fremtidige udbudsprocedurer. Med udkastet lægges der op til, at vi i Danmark vil følge de maksimale udelukkelsesperioder der er fastsat i udbudsdirektivet (art. 57, stk. 7), hvor vi siden 2016 har haft kortere udelukkelsesperioder. Efter udkastet hæves udelukkelsesperioden for obligatoriske udelukkelsesgrunde fra 4 år til 5 år, og for frivillige udelukkelsesgrunde fra 2 til 3 år. Denne ændring vil have en praktisk betydning for ordregivere og potentielle tilbudsgivere.

Herudover omfatter lovforslaget den ganske væsentlige ændring, at der i forbindelse med self-cleaning skal indhentes en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, inden ordregiver forholder sig til en økonomisk aktørs self-cleaningsbestræbelser. I forhold til bemærkningerne til udkastets § 1, nr. 21 fremgår:

”Det følger af den foreslåede ændring af § 138, stk. 1, at ordregiveren skal indhente vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til vurdering af en økonomisk aktørs dokumentation af pålidelighed. Det indebærer pligt for ordregiver til at indsende oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om baggrunden for udelukkelse af den pågældende ansøger eller tilbudsgiver, samt den dokumentation som virksomheden har tilsendt ordregiveren med henblik på dokumentation af pålidelighed i medfør af udbudslovens § 138.”

Ordregiver skal således afvente udtalelsen, inden denne tager stilling til dokumentationen for self-cleaning, men det understreges, at der udelukkende er tale om en vejledende udtalelse, og det er således ordregivers vurdering at udtalelsen skal følges. I udkastet påpeges, at ”formålet med den foreslåede ændring er at samle den nødvendige viden og erfaring og dermed sikre et bedre kompetencegrundlag for gennemførelsen af vurderinger af dokumentation af pålidelighed. Det er således hensigten, at der igennem Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens udarbejdelse af vejledende udtalelser på længere sigt oparbejdes viden og erfaring om dokumentation af pålidelighed.”

Forslaget vil – sammenholdt med overflytningen fa udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 3 (faglig hæderlighed) til de obligatoriske udelukkelsesgrunde – få ganske væsentlig indvirkning på langt de fleste udbudsprocedurer på følgende punkter:

1. Ordregivers indledende obligatoriske vurdering af den økonomiske aktørs integritet (sammen med mulig tilsidesættelse af øvrige fastsatte udelukkelsesgrunde).
2. Ordregivers indhentning af den økonomiske aktørs dokumentation for pålidelighed (self-cleaning), jf. udbudslovens § 138.
3. Forlæggelse af den økonomiske aktørs dokumentation for pålidelighed for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
4. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledende udtalelse, om self-cleaningen er tilstrækkelig, jf. udbudslovens § 138, stk. 1.

Lovforslaget anfører, at ”etablering af enheden [i styrelsen] vil medføre, at vurderingen af pålidelighed vil blive foretaget på et ensartet grundlag, og at ressourcerne til vurderingen af pålidelighed anvendes mere effektivt, da det fremover kun er enheden, der foretager vurderingen, modsat i dag, hvor det er den enkelte ordregiver, der skal foretage vurderingen i hvert udbud.”

Under lovforslagets punkt 3 om ”Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige” anføres følgende:

• ”Lovforslaget indeholder en række forslag, som vurderes at have økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
• Besparelserne udspringer primært fra pligten til at indhente en vejledende udtalelse hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vedrørende vurdering af dokumentation af pålidelighed og fra brug af en bestemt elektronisk platform til afgivelse af tilbud.
• Enheden for pålidelighedsvurderingers arbejde ventes at medføre statslige besparelser på anslået 2,8 mio. kr. i perioden 2023 – 2026.
• Samtidig ventes enheden for pålidelighedsvurderingers arbejde at kunne medføre besparelser hos kommuner og regioner for omkring 5,7 mio. kr. i samme periode.
• Enheden for pålidelighedsvurderinger vurderes at kræve 6,4 statslige årsværk og ventes dermed at føre til statslige merudgifter for 23,8 mio. kr. i perioden 2023 – 2026.”

Rationalet bag disse budgetovervejelser er ubegrundede, og det må – i modsætning til lovforslagets egen antagelse – have formodningen imod sig, at den nye obligatoriske forelæggelsesordning skulle kunne medføre besparelser for ordregiverne, jf. punkt 1 – 4 ovenfor, hvoraf det bemærkes, at ordregiverne selv skal foretage den indledende vurdering og dokumentationsindsamling hos de berørte økonomiske aktører. Lovforslaget synes også at havde udeladt det af de budgetmæssige overvejelser, at den vanskelige vurdering af de økonomiske aktørers faglig hæderlighed bliver en obligatorisk udelukkelsesgrund, som ordregiver skal finde ressourcer til at gennemføre.

Det må også forventes, at der med den obligatoriske forelæggelsesordning vil opstå væsentlige sagspukler i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. I lovforslaget budgetteres med en normering på 6,4 årsværk til gennemførelse af pålidelighedsvurderingerne i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Til sammenligning gennemføres der i Danmark (2020) 2.800 EU-udbud årligt, jf. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Status for offentlig konkurrence 2020 (januar 2021); det svarer til, at hvert af de 6,4 årsværk i styrelsen skal behandle 438 udbud, idet det må antages, at udelukkelsesgrundende i hovedsagen behandles under alle udbud.

Endelig må den obligatoriske forelæggelsesordning antages at indebære øget prøvelse af ordregivernes prækvalifikationsbeslutninger, og dermed yderligere forsinkelser og ressourcebelastning af den offentlige sektor. Dette begrundes også med den skærpede udelukkelsesvirkning for de økonomiske aktører.

Et særligt retssikkerhedsmæssigt problem kan bestå i, at Klagenævnet for Udbud måske vil være mere tilbageholdende med at undergive ordregivernes prækvalifikationsbeslutninger fuld prøvelse, når disse er baseret på vejledende udtalelser fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om de økonomiske aktørers pålidelighed; under alle omstændigheder må det formodes, at langt de fleste ordregivere ud fra et forsigtighedsprincip vil vælge at forelægge flere sager for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og tilsvarende vil følge styrelsens vejledende udtalelser.

Herudover forekommer det retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med den foreslåede ordning – med henblik på en ensartet vurdering – vil kunne føre et register over konstaterede udelukkelsesgrunde og afviste self-cleaning grundlag for den enkelte økonomiske aktør, der vil danne grundlag for generel udelukkelse af den økonomiske aktør på hele det offentlige indkøbsmarked.

Klausul om anvendelse af personer til oplæring

En af de policy ændringer der præsenteres i udkastet ses i forslag til § 176, hvor der tilføjes stk. 2 – 4, med følgende ordlyd af stk. 2:

”Ordregivere skal, under overholdelse af betingelserne i stk. 1, indføre krav i kontrakten om anvendelse af personer under oplæring ved gennemførelsen af de offentlige kontrakter, der er omfattet af bekendtgørelsen udstedt i medfør af stk. 4.”

Erhvervsministeren vil i bekendtgørelsesform skulle fastlægge, i hvilke kontrakter denne pligt opstår.

Uden at der skrives meget herom i udkastet nævnes det dog, at de kontrakter, for hvem bestemmelsen bliver relevant, kan afhænge af kontraktens størrelse og varighed. Der indsættes en bestemmelse i tilbudsloven (§ 7), der ligner den foreslåede § 176, stk. 2, og forslaget til tilbudslovens regel viser, at der kan forventes at blive tale om kontrakter af en meget begrænset tærskelværdi og kort varighed. Se nedenfor.

Kontraktens ophør

Udbudslovens § 185, stk. 1, vedrører de situationer, hvor ordregiver kan bringe en kontrakt til ophør på baggrund af udbudsretlige forhold. På nuværende tidspunkt er der i tre situationer mulighed herfor, bl.a. i de situationer, hvor ordregiver i kontraktforløbet konstaterer, at kontraktparten under udbudsprocessen ikke overholdte kravene til udelukkelse.

Udbudslovens § 185, stk. 1, implementerer art. 73 i udbudsdirektivet (direktiv 2014/24/EU). Bestemmelsen medfører ifølge lovbemærkningerne i lovforslag 19 til udbudsloven af 7. oktober 2015, at ordregiveren har ret (men ikke pligt) til at bringe en offentlig kontrakt til ophør, hvis en af betingelserne i stk. 1, nr. 1 – 3, er opfyldt; det samme vil gælde for den nye nr. 2.

Med udkastet foreslås et nyt nr. 2 – et fjerde punkt – der giver ordregiver mulighed for at bringe kontrakten til ophør også i de situationer, hvor leverandøren i løbet af kontraktens eller rammeaftalens løbetid bliver omfattet af en af udelukkelsesgrundene i §§ 135-137, og ikke på tilstrækkelig vis kan dokumentere sin pålidelighed i medfør af § 138.

Dette er en ganske væsentlig udvidelse af den nuværende ordlyd, da den økonomiske aktørs opfyldelse af udelukkelsesgrundene udstrækkes til hele kontraktperioden, og ikke blot til udbuddet. Dette forhold har tidligere under kontraktens løbetid skullet reguleres som et kontraktuelt anliggende, hvor ordregivers forudsætningssynspunkter efter omstændighederne ville kunne begrunde et kontraktophør.

Anvendelsen af denne mulighed vil alene i forhold til de frivillige udelukkelsesgrunde i udbudslovens § 137 blive betinget af, at ordregiver har angivet at ville kunne gøre brug af muligheden undervejs i kontraktforløbet; ordregiverne behøver ikke at anføre tilsvarende forbehold for udelukkelse i forhold til de obligatoriske udelukkelsesgrunde.

Ændringer af klagenævnsloven og tilbudsloven

Udkastet indeholder forslag om en bestemmelse, hvorefter klagenævnet efter påstand fra klager kan pålægge ordregiver en økonomisk sanktion på 1 % af den udbudte kontrakts værdi, dog maksimalt 100.000 kr., i de tilfælde, hvor ordregiver ikke i overensstemmelse med udbudslovens § 49, stk. 2, har angivet en begrundelse for, hvor en samlet kontrakt eller rammeaftale ikke er opdelt i delkontrakter, se udkastets forslag til ny § 13 a i klagenævnsloven. Ændringen relaterer sig til overtrædelser af udbudslovens § 49, stk. 2 – den såkaldte ”opdel eller forklar”-regel, hvorefter ordregiver skal begrunde de tilfælde, hvor man ikke foretager en opdeling af en kontrakt i delkontrakter. Der mangler på nuværende tidspunkt en sanktion for denne type af overtrædelse, og i udkastets § 2, nr. 35 udtales følgende om formålet med ændringen:

”Formålet med ændringen er at sikre overholdelse af udbudslovens § 49, stk. 2, hvorved ordregivere i udbudsmaterialet skal angive en begrundelse for, at en samlet kontrakt eller rammeaftale ikke er opdelt i mindre delkontrakter, hvilket kan være til fordel for små- og mellemstore virksomheder.”

Det understreges flere steder i bemærkningerne til denne del af forslaget, at denne økonomiske sanktion kan pålægges, hvis der ikke gives nogen begrundelse. Der siges ikke noget om, hvordan klagenævnet bør forholde sig til, at der gives en automatisk, summarisk eller forkert begrundelse.

Lovforslaget omfatter også få ændringer i forhold til tilbudsloven. Bestemmelsen om tilbudsgivernes ret til at overvære åbningen af tilbuddene i tilbudslovens § 7 ophæves som utidssvarende med nutidens elektroniske udbudsformer, og der tilføjes i stedet en ny § 7 om pligtig oplæringsklausul i kontrakten – på linje med den nye bestemmelse i udkastet til udbudslovens § 176 – når følgende kumulative betingelse er opfyldt:

1) Den offentlige bygge- og anlægskontrakt udføres i Danmark.

2) Kontrakten har en varighed på minimum 6 måneder fra kontraktunderskrivelse til levering.

3) Kontrakten har en kontraktværdi på minimum 5 mio. kr.

Samlet vurdering

Ambitionsniveauet for justeringen af udbudsreglerne har allerede inden fremlæggelse af udkast til lovforslag været forholdsvist beskedent. Baggrunden herfor er de begrænsede tilbagemeldinger fra markedet under evalueringen af udbudsloven de seneste par år, hvorefter der på et overordnet plan har været tilfredshed med udbudsloven; der her dermed ikke været noget udtalt behov for væsentlige ændringer af udbudsloven.

Det bemærkes dog samtidig, at størstedelen af de foreslåede ændringer giver ordregiver øgede muligheder for at udelukke tilbudsgivere, stille skærpede krav til deltagelse eller forøgede muligheder for ordregiver for at bringe en kontrakt til ophør. Denne styrkelse af den offentlige sektor – under henvisning til tvivlsomme effektivitetshensyn – sker på bekostning af retssikkerheden for de økonomiske aktører, navnlig sammenholdt med indskrænkningerne i retten til aktindsigt i tilbud efter offentlighedsloven, jf. udbudslovens § 5a.

Selv om der ikke på forhånd ikke vist sig større ændringstemaer som resultat af evalueringen af udbudsloven, er det uomtvistelig, at der dog er forhold inden for udbudsretten, hvor der er behov for afklaring af retsstillingen. Disse områder kunne med fordel have været inddraget i arbejdet med ændringerne af udbudsreglerne. Et af de temaer, der synes at have behov for afklaring, er situationen omkring monitoreringen af rammeaftaler herunder i forhold til, hvem der har ansvaret for at holde styr på forbruget på en rammeaftale efter sagerne C-216/17, Autorita, og C-23/20, Simonsen & Weel.

Tilsvarende kunne der være behov for at se på om den komplicerede situation omkring tilbudssamarbejde i form af konsortiedannelse, der burde afhjælpes med supplerende regler.

Disse forhold er ikke en del af udkastet, og end ikke nævnt. Det er sikkert, at disse forhold indeholder en vis kompleksitet, hvilket muligvis har afholdt Erhvervsministeriet fra at give sig i kast med nye regler. Endvidere kan usikkerheden omkring EU-institutionernes syn på disse forhold måske også være medvirkende til ministeriets tilbageholdenhed (ud fra devisen, at EU bør tage det første skridt i forhold til disse kontroversielle udbudsretlige temaer).

//Michael Steinicke og Peter Lund Meyer