GÅ-HJEM-MØDE 27/9: “HVAD STILLER VI OP MED ATEA ?"

Eventet blev afholdt: 
27. september 2018 - 13:00 til 15:00

Den 7. september vurderede Moderniseringsstyrelsen og SKI, at ATEA (på nuværende tidspunkt) ikke kan udelukkes fra offentlige udbudsforretninger. Det er sket på grundlag af ATEA’s egen redegørelse for “self-cleaning” og Kammeradvokatens efterfølgende vurderende notat om bestræbelserne.

 

Det rejser nogle påtrængende spørgsmål for indkøberne:

Kan vi læne os op ad vurderingen? Skal vi selv lave en vurdering forfra, når vi gennemfører udbud? Hvad nu, hvis vi i så fald kommer til et andet resultat? Hvilke risici frembyder sagen, og hvordan sikrer vi os bedst uanset scenarium?

 

PUBLICURE inviterer i den anledning til et gå-hjem-møde for ordregivere den 27. september 2018, fra 13:00 - 15:00, hvor vi i lyset af egne erfaringer om udelukkelsesgrunde og self-cleaning i udbuds- og klagesagssammenhænge vil prøve at komme med bedste bud på vejen fremad.

 

Arrangementet afholdes på Islands Brygge 39, 2300 København S.

 

Afhængig af tilbagemeldingerne vil vi snarligst forsøge at stable et tilsvarende møde på benene i Jylland.

 

Tilmelding sker til advokatfuldmægtig Karoline Toft Lund, ktl@publicure.dk.