ENTREPRISE: Kapitel II i MgO-pladesagerne

Et centralt spørgsmål i den første voldgiftssag om spørgsmålet angik princippet om udviklingsrisiko/udviklingsskade og byggetidens viden: En entreprenør/rådgiver har som udgangspunkt frit materialevalg og hæfter derfor også for materialets egenskaber på et objektivt grundlag.

Tanken med udviklingsskade er dog, at en entreprenør/rådgiver kan frigøre sig for dette ansvar, hvis brugen af MgO-pladerne var god byggeskik i overensstemmelse med den viden, man havde i branchen i ”byggetiden”.  I så fald er der tale om udviklingsrisiko/udviklingsskade, og det er så bygherren, der hænger på de våde spærreplader, fordi branchen (rimeligvis) ikke vidste bedre.

Den første kendelse (T:BB 2017.779)

I en tidligere skelsættende kendelse sidste år tog voldgiftsnævnet blandt andet stilling til netop det spørgsmål. Voldgiftsretten konstaterede, at pladernes fugtsugende tilbøjeligheder kunne konstateres allerede på byggetidspunktet i 2010. Voldgiftsretten vurderede også, at pladerne i 2010 var nye og derfor også uprøvede i branchen. Der forelå derfor ikke en viden i 2010, som gjorde, at pladerne kunne anses for forsvarlige og fornuftige til formålet. Risikoen endte derfor hos rådgiveren.

Men kendelsen tager efter sin natur kun stilling til byggetidens viden i 2010. Problemet med MgO-pladerne blev imidlertid først opdaget i november 2014, og Byggeskadefonden advarede mod brugen af pladerne på sin hjemmeside den 6. marts 2015. Spørgsmålet er herefter, om der i årrækken 2011 – 2015 findes en periode, hvor MgO-pladerne ikke længere var nye og uprøvede, og hvor byggebranchen svævede i en legitim vildfarelse om pladernes manglende egnethed.

Den anden kendelse 

Dét spørgsmål er vi blevet lidt klogere på med den seneste kendelse af 14. september 2018: Hér konstaterede voldgiftsretten, at MgO-pladerne i 2013 var et gængs og anerkendt produkt. Dette vil isoleret set tale for, at risikoen kan væltes over på bygherren. Voldgiftsretten tilføjede imidlertid, at pladerne ikke var gennemprøvede. Der manglede derfor også i 2013 en viden, hvorefter pladerne kunne anses for forsvarlige og fornuftige til formålet. Vi savner fortsat en afklaring af, hvad der skal til, for at et givent materiale kan anses for ”gennemprøvet”.

Byg-Erfas nu annullerede erfaringsblad ”(21) 13 12 27” af 27. december 2013 er af flere udlagt som en blåstempling af brugen af MgO-plader i dansk byggeri. Voldgiftsretten afviste, at erfaringsbladet var udtryk for byggetidens anerkendelse af MgO-pladers egnethed i en periode fra omtrent juli 2013 – 27. december 2013. Man lagde i den sammenhæng vægt på, at erfaringsbladet ikke var støttet af forudgående vurderinger af pladernes egnethed i det danske klima, som hovedentreprenøren kunne støtte ret på. Meget kunne dog tyde på, at erfaringsbladet vil få den modsatte betydning for perioden efter 27. december 2013.

Lidt om læren

Kendelse 2 er endnu en tommelfinger nedad til entreprenører/rådgivere i MgO-opgøret, som kunne tænke sig at flytte risikoen for pladernes mangler over på bygherre.

På entreprenør/rådgiver-siden er Kendelse 2 dog ny i den forstand, at aben i denne omgang endte hos hovedentreprenøren, MT Højgaard. Flere momenter var i spil, men det havde ihvertfald betydning, at MT Højgaard foreslog MgO-plader uden loyalt at gøre opmærksom på, at der var tale om nyt og uprøvet materiale. 

Det modsatte var tilfældet i Kendelse 1, og da totalrådgiveren tilmed stod for KS, vurderede voldgiftsretten, at totalrådgiveren stod nærmest til at bære risikoen for MgO-pladerne, selvom de var bragt i forslag af hovedentreprenøren (som dog havde oplyst, at MGO-pladerne var nye og uprøvede).

Perspektiver

Der er flere voldgiftssager om MgO-plader på vej, og det skønnes, at udbedringen af manglerne i dansk byggeri vil beløbe sig til over to milliarder – MT Højgaard har i en pressemeddelelse oplyst, at man vil henlægge 400 – 450 mio. til eventuel erstatningsudbetaling. Indtil videre kan vi formentlig lægge til grund, at ansvaret for MgO-pladerne som udgangspunkt (for)bliver hos entreprenører/rådgivere for de byggesager, hvor beslutningen om at anvende pladerne er truffet i perioden frem til udgangen af 2013.

Kendelsen kan læses på dette link.

PUBLICURE bistår offentlige bygherrer og private entreprenører og rådgivere om entrepriseretlige spørgsmål. Følg vores virksomhedsside på LinkedIn for nyt om disse emner.

//Anders Nørgaard Jensen og Povl Nick Bronstein