Ordregivers evalueringsskøn

Skrevet 08. september, 2017
Hvor går grænserne for ordregivers evalueringsskøn i forhold til kvalitative evalueringskriterier? Og hvad skal der til for at påvise eller sandsynliggøre, at ordregiver har overskredet disse grænser?

Disse spørgsmål stiller PUBLICURE efter Klagenævnet for Udbuds kendelse af 28. august 2017, All Remove Danmark A/S mod Københavns Kommune.

 

PUBLICURE har repræsenteret All Remove i sagen.  

 

Sagen omhandlede København Kommunes udbud af en tjenesteydelseskontrakt om graffitibekæmpelse på kommunens bygningsstrukturer og byudstyr i Indre By og på Nørrebro.

 

All Remove nedlagde bl.a. påstand om, at klagenævnet skulle konstatere, at kommunen havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i Udbudslovens § 2, stk. 1, ved i forbindelse med vurderingen af tilbuddet fra All Remove og tilbuddet fra den vindende tilbudsgiver, Rengøringsservice Danmark A/S, i henhold til delkriteriet ”Rapporter” (delvægtet 40 %) til underkriteriet ”Service” (vægtet 20 %) at tildele begge tilbud samme pointscore for forskellige egenskaber. Tilbuddene blev i prosabegrundelserne for tildelte point i henhold til evalueringsrapporten vurderet helt ens alene med undtagelse af ét yderligere element, hvor All Removes tilbud var mere fordelagtigt end tilbuddet fra Rengøringsservice Danmark. Denne forskel udløste dog ikke flere point til All Remove.

 

Konkret havde kommunen tillagt det positiv betydning for bedømmelsen, at All Removes tilbudte løsning for digital registrering af graffiti gav mulighed for 4 års rapporteringshistorik, og tillagt det negativ betydning for bedømmelsen af tilbuddet fra Rengøringsservice, at denne tilbudsgivers løsningsbeskrivelse ikke indeholdt oplysninger om rapporteringshistorik. Herudover havde Kommunen i øvrigt tillagt de samme forhold ens betydning ved bedømmelsen af tilbuddene.

 

Uagtet det af udbudsbetingelserne fremgik, at rapporteringshistorisk vil blive tillagt betydning ved bedømmelsen i relation til delkriteriet ”Rapporter”, fik begge tilbud tildelt 6 point.

 

All Remove gjorde på dette grundlag gældende, at grænserne for ordregivers evalueringsskøn var overskredet, fordi skønnet var bundet af oplyste objektive vurderingselementer.

 

I kendelsen bemærker klagenævnet – på vanlig vis – at ”klagenævnet efter fast rets- og klagenævnspraksis alene kan tilsidesætte det skøn, som den ordregivende myndighed har udøvet ved bedømmelsen af tilbudsgivernes opfyldelse kvalitative kriterier, hvis ordregiveren åbenbart har overskredet den vide grænse, der gælder for ordregiverens evalueringsskøn, eller har handlet usagligt.”

 

Klagers opfattelse var, at det var åbenbart, at ordregiver havde overskredet sin skønsgrænse.

 

Klagenævnet konstaterede, at ”All Remove Danmark A/S ikke i forbindelse med sin udførlige gennemgang af pointgivningen ved de enkelte delkriterier [har] påvist eller sandsynliggjort, at Københavns Kommune har overskredet grænserne for sit skøn.”

 

Denne konstatering er betænkelig, fordi klager netop havde bevist, at Københavns Kommune havde udøvet sit skøn i strid med de objektive vurderingsparametre – altså tildelt point i modstrid med de oplyste elementer, som kommunen i udbudsbetingelserne havde oplyst.

 

Der synes hermed tilsyneladende at være sket en ændring af – den måske for lempelige – praksis efter klagenævnets kendelse af 19. november 2012, Rent A/S mod Køge Kommune, hvor klagenævnet fastslog, at Køge Kommune uberettiget havde belastet klagers tilbud ved vurderingen i forhold til en konkret egenskab, og derved åbenbart og ulovligt havde tildelt for få point til klager, Rent A/S.

 

Sagen drejer sig ikke så meget om, at Køge Kommune uberettiget havde belastet klagers tilbud under vurderingen, men om, at korrektionen heraf ville have udløst et helt point.

 

Klagenævne udtalte i sin erstatningskendelse af 27. september 2013, at det var overvejende sandsynligt, at Rent A/S vil have fået tildelt 1 yderligere point – og dermed også kontrakten – hvis kommunen ikke havde belastet bedømmelsen af tilbuddet som sket.   

 

 

//Peter Lund Meyer og Louise Jacobsen.