[ Find 3 fejl ]
Skønsmæssigt prægede mindstekrav
Der er få udbudsretlige kamppladser, der kan måle sig med tværkommunale udbud af hjælpemidler. Kombinationen af rammeaftaler, som flytter store markedsandele, og komplicerede sortimentsudbud giver både kommercielt incitament og juridisk skyts til klagesager. Sagen hér handlede om kravspecifikation, i første omgang om ordregiver ved at anføre, at
”overholdelse af nedenstående mindstekrav er en selvfølge”
transformerede alle dokumentets krav til mindstekrav. Det gjorde de, og mindstekrav er som bekendt karakteriseret ved et strengere klarhedskrav, og at de i udgangspunktet udgør grundlæggende elementer, som ikke kan fraviges af hverken ordregiver eller tilbudsgiver. Som følge af dette fik ordregiver i denne sag på munden for at introducere skønsmæssigt prægede mindstekrav (funktionalitet “i mørke”, eller “høj præcision og hastighed”, eller “nem at betjene”).
Den generelle holdning hos PUBLICURE er, at ordregiver bør indrømme sig selv mest mulig fleksibilitet, hvis det er kommercielt foreneligt. Det indebærer, at ordregiver bør afholde sig fra mindstekrav i kravspecifikation og kontrakt, herunder bestemmelser om "automatisk afvisning hvis x”. Retten til afvisning er under alle omstændigheder bevaret, selvom der alene er tale om krav, som ikke indgår i konkurrencegrundlaget. Rådet gør sig så meget desto mere gældende ved sortimentsudbuddene, som erfaringen viser hér.
Identifikation af ordregiver
Et andet og væsentligt klagepunkt angik uklarhed om ordregivers identitet. I udbudsbekendtgørelsen var på den ene side angivet ”Billund Kommune”, og at der ikke var tale om et fælles udbud. I udbudsbetingelserne fremgik det videre, at kontrakten blev indgået bilateralt med hver kommune for sig.
I modsat retning var det også anført i udbudsbekendtgørelsen, at ordregiver var Sydjysk Kommuneindkøb på vegne af Billund, Varde og Vejen Kommuner, og at kommunerne ønskede at deltage i udbuddet. Klagenævnet konstaterede ret oplagt, at de modstridende oplysninger var i strid med gennemsigtighedsprincippet. Resultatet synes på linje med klagenævnets tidligere del-kendelse af 28. marts 2012, Merrild Coffee Systems ApS mod Region Sjælland, hvor en lignende uregelmæssighed førte til endeligt, opsættende virkning.
Ser man på klagenævnets også nylige strenge praksis om uregelmæssigheder i udbudsbekendtgørelsen, skulle man tro, at kendelsen her endte ud i en annullation af tildelingsbeslutningen. Klagenævnet konstaterede imidlertid, at annullationspåstanden ikke var bundet sammen med overtrædelserne om ordregiveridentitet og kunne derfor ikke tilkende klager mere, end annullationspåstanden tilsagde.
//Anders Nørgaard Jensen