Ændringer af Håndhævelsesloven

Kort før jul blev et udkast til lovforslag om ændring af visse bestemmelser i lov om håndhævelse af udbudsreglerne (”Håndhævelsesloven”) sendt i høring. Håndhævelsesloven er i sig selv ganske ny, eftersom den først trådte i kraft den 1. juli 2010. Loven implementerede Ændringsdirektivet (2007/66/EF) til Kontroldirektiverne. Dette har dog ikke forhindret regeringen i at nedsætte en arbejdsgruppe, der har haft til formål at analysere mulighederne for at forenkle klagesystemet. 

Det udsendte lovudkast bygger i høj grad på arbejdsgruppens anbefalinger og indeholder bl.a. følgende forslag til ændringer:

1.   Forkortelse af klagefrister

Lovudkastet indeholder forslag om betydelige forkortelser af klagefristerne. Der lægges således op til nedenstående nye klagefrister, hvor den nugældende regulering er angivet i parentes:  

• 15 kalenderdage for klager over ikke at være blevet prækvalificeret (30 kalenderdage),

• 30 kalenderdage for klager over indgåelse af offentlige kontrakter (6 måneder), og

• 6 måneder for klager over rammeaftaler (12 måneder).

Det bemærkes, at iværksættelsen af samtlige klagefrister forudsætter opfyldelsen af en myndigheds overholdelse af visse nærmere fastsatte formforskrifter, som der ikke søges ændret  ved i lovudkastet. 

Herudover indeholder udkastet som noget helt nyt klagefrister for klager over udbud, der gennemføres under Tilbudsloven. Klagefristerne for sådanne udbud er på henholdsvis 30 dage for klager over udbud af almindelige kontrakter og 12 måneder for klager over udbud af rammeaftaler.

2.   Afvisning af sager m.v.

Klagenævnet kan efter den nugældende regulering afvise klager, som nævnet måtte finde uegnede.  Herudover har nævnet efter sin egen faste praksis afgjort sager delvist, eksempelvis hvor en klager måtte få medhold i et eller flere klagepunkter, og hvor nævnet som følge heraf har vurderet det for ufornødent at tage stilling til eventuelle øvrige klagepunkter. 

Disse forhold – der således ikke som sådan er nye – er blot præciseret i lovudkastet. 

3.   Begrænsning af sanktionen ”uden virkning”

Udkastet lægger op til en begrænsning af Klagenævnets mulighed for at erklære en kontrakt for ”uden virkning” for allerede foretagne leverancer.

Denne sanktionsmulighed har Klagenævnet endnu ikke benyttet sig af, og det vil i de fleste tilfælde også være vanskeligt at tilbagelevere en allerede leveret ydelse, med mindre der blot er tale om simple varekøb. Den foreslåede ændring må således forventes ikke at få den store betydning i praksis.

Klagenævnet vil endvidere fortsat have kompetence til at pålægge ordregivende myndigheder en alternativ  sanktion i bl.a. de tilfælde, hvor kun en del af en kontrakt erklæres ”uden virkning”.

Herudover er det i udkastet præciseret, at en kontrakt, der tildeles under en indkøbscentrals rammeaftale, ikke kan erklæres uden virkning, så længe Klagenævnet ikke har afsagt kendelse om annullation af tildelingsbeslutningen i relation til selve rammeaftalen. 

Denne ændring skal ses i sammenhæng med de netop vedtagne ændringer til Implementeringsbekendtgørelsen (bekendtgørelse 712 af 15. juni 2011) (se en artikel om disse ændringer her: http://publicure.dk/nyheder/201301/aendringsbekendtgoerelse-til-implementeringsbekendtgoerelsen-praeciseringer-af).

---o0o---

De ovenfor omtalte ændringer må anses for fordelagtige for ordregiver. 

Dette er i tråd med den generelle nationale udvikling af udbudsreglerne, hvor lovgiver har søgt at gøre op med den hidtidige stramme og rigide tolkning. Dette kan naturligvis være fornuftigt, men man skal dog være opmærksom på – og respektere – balancen mellem tilbudsgiver og myndighed i udbudssammenhænge, herunder også i relation til klageadgangen, da balancen netop har stor betydning for en for alle parter optimal konkurrenceudsættelse af opgaver.

Det ovenfor omtalte lovudkast kan i øvrigt ses her: https://bdkv2.borger.dk/Lovgivning/Hoeringsportalen/Sider/Fakta.aspx?hpid=2146004160. 

/Povl Nick Bronstein