Forhandlingsmaksimen og prøvelse af ordregivers skøn

Skrevet 11. september, 2021
Den 27. august 2021 afsagde klagenævnet kendelse i sagen mellem PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab mod Rigspolitiet.

Kendelsen angik Rigspolitiets evaluering af klagerens tilbud i Rigspolitiets udbud af et IAM-system, som har til formål at drifte bruger- og adgangsrettigheder til data, systemer og apps.

 

For størstedelen af klagepunkternes vedkommende tog klagenævnet ikke til følge. Rigspolitiet medgav dog, at evalueringen var fejlagtig for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tilbuddet klart oplyste de filformater, som kunne trækkes ud af systemet. Det var evalueringsgrundlagets punkt B2-28.

 

Klagenævnet fandt endvidere anledning til at kritisere evalueringen af evalueringsgrundlagets punkt B2-29. Evalueringsgrundlaget var følgende:

 

”Ved evaluering af den tilbudte løsning, tillægges det positiv betydning: Jo enklere det er at udarbejde brugerdefinerede rapporter. Jo flere data der kan indgå i rapporterne”

 

Her fremgik det af evalueringsrapporten:  

 

”det tillægges negativ vægt, at løsningen understøtter jo enklere det er at udarbejde brugerdefinerede rapporter, herunder ved at rapporterne kan klones og kopieres”.

 

Klagenævnet konstaterede kortfattet, at ”[...] Evalueringen er også på dette punkt uklar. [...]

 

---o0o----

 

Kendelsen lægger sig i slipstrømmen af tidligere kendelser om ordregivers vide skøn og klagenævnets relative utilbøjelighed til at erstatte dette skøn med sit eget. Kendelsen indeholder dog et interessant forhold: Det ses ikke i klagerens anbringender, som de er gengivet i kendelsen, at klageren kritiserer de ovennævnte forhold relateret til B2-29, hvorefter Rigspolitiet tillægger det negativ vægt, at ”[...] løsningen understøtter jo enklere det er at udarbejde brugerdefinerede rapporter, herunder ved at rapporterne kan klones og kopieres”.

 

---o0o----

 

Klagenævnets sagsbehandling er underlagt forhandlingsmaksimen, som indebærer, at klagenævnet kun kan forholde sig til de påstande og anbringender, som klager og indklagede gør gældende (klagenævnslovens § 10, stk. 1). Det er en fortfarende diskussion, om et eksempel som det ovenstående er udtryk for, at der gås videre end forhandlingsmaksimen tilsiger.

 

//Anders Nørgaard Jensen