Aflys løs!

I klagenævnets kendelse af 5. april 2019 Dansk Erhverv mod Holstebro, Lemvig og Struer kommuner, blev det hamret i med syvtommersøm, at ordregivers ret til at aflyse udbud er endog meget vid. Man skal særligt bemærke, at klagenævnet entydigt lægger bevisbyrden for usagligheder over på klageren, og at ordregivere selv kan komme igennem med en aflysning, hvor grundlaget “forekommer spinkelt”. Vi har før skrevet om klagesagens punkt i relation til aflysningsadgangen her.

—o0o—

Et andet interessant klagepunkt gik på ordregivers skøn over det estimerede indkøb i den udbudte kontrakts 4-årige periode. Kontrakten var udtryk for en konsolidering af flere kommuners indkøb af hjælpemidler, hvor den estimerede volumen var behæftet med usikkerhed. Klagenævnet slog ned på, at ordregiverne _bevidst_ havde sat volumen relativt lavt (og altså uden for skønnet) for ikke at skuffe en kommende aftalepart. Selvom tanken forekommer sympatisk, betonede hensynet til potentielle tilbudsgiveres mulighed for at vurdere kontraktens relevans. Dette blev derfor takseret som en overtrædelse, og klagenævnet så på det historisk opgjorte forbrug. 

I lyset af EU-domstolens ulæselige dom om estimater i rammeaftaler og ovenstående er der ihvertfald nu to gode grunde til at vælge den høje ende af skønnet, når kontraktens/rammeaftalens forventede værdi skal opgøres.

//Anders Nørgaard Jensen