Klagenævnet vinker med vognstangen

Skrevet 25. februar, 2019
I kendelse af 21. februar 2019, TC Anlæg A/S mod Assens Spildevand A/S, behandlede klagenævnet i alt 12 påstande, som i hovedsagen angik tilbudsevalueringen. Størstedelen af udfaldene synes efter bogen, men klagenævnet lader et par interessante bemærkninger falde om den vindende tilbudsgivers konditionsmæssighed.

Det drejede sig om et forbehold for udbudsmaterialets bestemmelse om, at ”Bygværkerne skal være af vandtæt insitustøbt jernbeton.” Hertil anførte den vindende tilbudsgiver Aarsleff i sit tilbud, at man forbeholdt sig ret til at vælge, om sikkerhedsbassinerne skulle være af insitustøbt jernbeton eller af præfabrikerede elementer. Klagenævnet konstaterede herefter, at der var tale om et forehold, men at forbeholdet ikke angik et mindstekrav eller et grundlæggende element. Dette åbner som bekendt op for to veje, hvis forbeholdet ikke må anses for bagatelagtigt: Enten skal ordregiver kapitalisere forbeholdet, og det på saglig og objektiv vis – i modsat fald skal tilbuddet fra Aarsleff afvises. 

 

Klagerens annullationspåstand (påstand 12) og de ledsagende anbringender lader dog ikke til at være bundet direkte op på dette forhold. Påstand 12 lød som følger:

 

"Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at Assens Spildevand A/S har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2, stk. 1, ved at have tildelt den udbudte kontrakt til Per Aarsleff A/S, uagtet Per Aarsleff A/S har afgivet et ukonditionsmæssigt tilbud."

 

Klagenævnet fastslog allerede i del-kendelsen, at 

 

"Klagenævnet kan herefter ikke, som påstand 12 er nedlagt, tage stilling til, om Assens Spildevand har handlet i strid med ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 ved under evalueringen at undlade at tage højde for det forbehold, som Aarsleff havde taget for Almindelig Arbejdsbeskrivelse, pkt. 12.3.1 Jernbeton. Påstand 12 kan herved ikke forstås sådan, at den angår Assens Spildevands evaluering."

 

Det er uden for rammerne af denne nyhed at vurdere, om Aarsleff rent faktisk havde taget et forbehold i relation til sikkerhedsbassinerne, som enten ikke var - eller ikke kunne - kapitaliseres med den virkning, at Aarsleff skulle afvises. Men det er svært at læse klagenævnets bemærkninger om forhandlingsmaksimen i klagenævnslovens § 10 om, at klagenævnet ikke

 

”tilkende en part mere, end den pågældende har påstået, og kan ikke tage hensyn til forhold, som ikke er gjort gældende af den pågældende”,

 

som andet end et korrigerende hint til klageren. Det bliver interessant, om klagenævnets vognstangsvink giver anledning til indbringelse for domstolene.

 

Læs kendelsen her.

 

 

//Anders Nørgaard Jensen