Tilsidesættelse af evalueringsmetode

Sagen omhandlede et EU-udbud af 2-årige rammeaftaler om taxakørsel med garantiperiode (garantivogne). Uanset om der blev tildelt kørsel til en garantivogn, var leverandøren garanteret betaling for et mindste antal timer pr. dag.

Vojens Taxi mente, at Sydtrafik havde anvendt en ulovlig evalueringsmodel.

Evalueringsmodellen indebar, at rammeaftalerne ville blive tildelt de tilbudsgivere, der havde afgivet de laveste driftstimepriser på de enkelte garantivogne.

Stod en tilbudsgiver til at vinde flere garantivogne, end tilbudsgiver kunne vedstå, ville tilbudsgiveren blive tildelt de(n) garantivogn(e), hvor der var størst difference til næstlaveste tilbud.

Vojens Taxi stod til at vinde flere garantivogne, end selskabet kunne vedstå. Vojens Taxi blev efter evalueringsmodellen derfor tildelt de garantivogne, hvor der var størst difference til næstlaveste tilbud.

Tildelingen medførte imidlertid en merudgift for Sydtrafik. Merudgiften skyldtes, at Sydtrafik ikke havde taget højde for antallet af garantitimer (mængderne) – som vel at bemærke var forskellige fra garantivogn til garantivogn – ved fastsættelse af evalueringsmodellen. Den konkrete tildeling i sagen ville derfor være i strid med tildelingskriteriet ”laveste pris”.

Klagenævnet valgte på dette grundlag at tilsidesætte evalueringsmodellen som stridende mod tildelingskriteriet.

I lyset af klagenævnets kendelse af 8. august 2017, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen mod Region Midtjylland, hvor rammerne for selve beskrivelsen af evalueringsmetoden var genstand for behandling, kan man stille sig selv spørgsmålet: Er nærværende kendelse blot endnu et udtryk for klagenævnets aktivistiske tilgang til Udbudsloven generelt og § 160 specifikt?

Det korte svar må være nej. Kendelsen synes således – åbenbart rigtigt – at lægge sig tæt op ad lovbemærkningerne, som fastslår, at evalueringsmodellen skal tilsidesættes, såfremt modellen strider mod det fastsatte tildelingskriterium.

//Povl Nick Bronstein og Louise Jacobsen.