Tilbudskoordinering og karteldannelse: Gammelt problem - ny løsning?

Gennem mange årtier har det været et problem med tilbudskoordinering og kartelaftaler i forbindelse med offentlige indkøb. I de værste tilfælde har tilbudsgiverne inden udbuddet indgået en forudgående aftale om, hvem der afgiver det bedste tilbud og dermed også hvem, der reelt vil vinde kontrakten. En sådan forudgående koordinering medfører typisk højere priser og/eller generelt dårligere aftaler for den ordregivende myndighed.

Tilbudskoordinering har været vanskeligt at håndtere for ordregivende myndigheder. Oftest har det været vanskeligt at identificere, hvorvidt der foreligger tilbudskoordinering, og hvor dette har været konstateret, har der ikke været direkte og udtrykkelige instrumenter i udbudsdirektiverne til håndtering af situationen. Tilbudskoordinering har således været i strid med konkurrencelovens § 6 (om konkurrencebegrænsende aftaler), hvorimod der ikke har været direkte forbud eller andre bestemmelser herom i udbudsdirektiverne.

Aktualiteten af sådanne aftaler understreges af Konkurrencerådets afgørelse af 30. april 2014. I forbindelse med et udbud af snerydnings- og saltningsopgaver i Skive Kommune havde Skive og Omegns Vognmandsforening begrænset konkurrencen ved at koordinere tilbuddene for sine medlemmer. Skive og Omegns Vognmandsforening bød på opgaven og trak efterfølgende lod blandt sine medlemmer om de ni ruter, foreningen havde vundet. Bag dette lå en priskoordinering inden for rammerne af foreningen. Konkurrencerådet fandt, at der var tale om en overtrædelse af konkurrenceloven og påbød Skive og Omegns Vognmandsforening straks at ophøre med at koordinere priser.

http://www.kfst.dk/~/media/Afgoerelsesdatabase/Konkurrenceomraadet/Afgoerelser/2014/20140430%20SOV%20%20tilbudskoordinering.pdf 

Hvor der ikke tidligere har været bestemmelser, der specifikt har taget stilling til forudgående tilbudskoordinering, er der i det nye udbudsdirektiv 2014/24 en bestemmelse, hvorefter en ordregiver kan afvise en eller flere tilbudsgivere, såfremt der er mistanke om, at der foreligger koordinering med konkurrencefordrejning til følge.
Art. 57, stk. 4, litra d) angiver, at ordregiver kan udelukke en tilbudsgiver,

”hvis den ordregivende myndighed har tilstrækkelig plausible indikationer til at konkludere, at den økonomiske aktør har indgået en aftale med andre økonomiske aktører med henblik på konkurrencefordrejning”.

Bestemmelsen ligger i artiklen om udelukkelse af økonomiske aktører og giver ordregiver mulighed for - men ikke pligt til - at afvise virksomheder, hvor der synes at foreligge tilbudskoordinering. Implementeringen af denne bestemmelse vil vise, hvornår der vurderes at foreligge ”tilstrækkelige plausible indikationer” på, at der er tale om tilbudskoordinering, samt om muligheden både dækker egentlige kartelaftaler og de mindre indgribende konsortie-aftaler (begge er nu omfattet af konkurrencelovens § 6).